Indret din altan med disse tips

Altanen er et sted, hvor man kan gå ud og mærke den friske luft, nyde sin morgenkaffe og slappe af med en god bog. Den begrænsede plads gør det vigtigt at indrette den funktionelt, men også elegant og inspirerende, så man får lyst til at gå derud. Du får her de bedste tips til at skabe plads, liv og farver på din altan.

1. Et væghængt klapbord udnytter pladsen

Vægmonterede klapborde er en fantastisk måde at maksimere pladsen på en altan. Når man sidder og nyder den friske luft med en kop te eller spiser aftensmad, er bordet nemt at folde ud og tage i brug.

Når det klappes ned har du mulighed for at stille en barnevogn, et tørrestativ eller posen med pant af vejen. I vinterhalvåret, når vejret ikke ligefrem indbyder til drinks og sene aftener på altanen, kan man lige så godt udnytte muligheden for at stille rammer med sodavand og øl på køl.

Et væghængt klapbord fås mange forskellige steder til priser mellem 500-1000,- kr. Med hænderne rigtigt skruet på, kan man sagtens lave sit eget klapbord, der passer til størrelse og øvrig indretning.

2. Lavendel giver farve og duft til altanen

Det er meget simpelt – de bedste altanplanter er dem, der er nemme at dyrke og vedligeholde. Selv de smukkeste blomster vil ikke være dine penge værd, hvis de holder fire dage i varmen. Her er nogle af dem, der både er nemme at holde og pæne at kigge på:

  • Lavendel er oplagt til altanen – den kan klare solen, må gerne tørre ud og giver den dejligste duft af forår til altanmiljøet.
  • En fløjlsblomst er perfekt til at give farve og kulør til altanen. Blomsten kan godt lide sol, men plant den gerne om foråret, når temperaturen er omkring 18 grader.
  • Vælg sommerfuglekløver til din altan, og få en unik plante, der tåler sol og både kan stå i altankasse og hænge ned fra oven. Når det bliver koldt, kan den tages med ind i hjemmet og pynte til næste forår.

3. En markise giver skygge om sommeren

En markise vil formentlig være den dyreste tilføjelse til din altan, men virkelig en god investering, når sommeren skylder ind over landet. Temperaturer på over 25 grader kræver skygge, og det er tæt på ulideligt at sidde direkte i bagende sol. Det er ærgerligt at få sat sin lækre altan ud af spil og muligheden for at sidde ude og læse og hygge, fordi man føler sig som et spejlæg in the making.

Markisen har givet restauranter mulighed for at servicere gæster udendørs om sommeren i umindelige tider. Med en altanmarkise kan man altid sætte sig ud og nyde det gode vejr uden at blive stegt, og børnene kan få lov at løbe ind og ud, som det passer dem.

4. En altanvarmer forlænger sæsonen

Hvis du elsker din altan så meget, at du har svært ved at undvære den om vinteren, er en altanvarmer svaret på dine bønner. Det er en varmelampe, som man kender dem fra restauranter og med den installeret, kan man nyde den kølige efterårsluft og forlænge sæsonen.

Du finder den hos mange forskellige forhandlere og kan med fordel supplere med et par bløde puder og varme tæpper. Så kan du være sikker på, at hyggen vil sprede sig mellem dig og din familie eller venner. Samtidig må man konkludere, at mange varme drikke bare smager bedre i kulden om efteråret.

5. Hold din altan ved lige

Vi konkludere med et lidt kedeligt, men vigtigt tip. Hold altanen ved lige – behandl træmøbler med den rigtige træpleje, få vandet planterne, fjern blade og andet skidt, der hober sig op over tid. Det kan også være, at det gamle kunstgræs trænger til at blive skiftet ud med noget mere inspirerende. Vi anbefalede tidligere, at bruge altanen til drikkevare og pant om vinteren, men pas samtidig på, at det ikke tager overhånd!

Altanen er et vidunderligt sted at tilbringe tid med venner og familie, men hvis den skal blive ved med at være inspirerende og hyggelig at besøge, skal man lægge sig lidt i selen.

Photocredit: Niklas Hamann / Unsplash.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *