Hvilke forskellige typer trægulv findes der?

Man skelner mellem to hovedtyper inden for trægulve: bærende og ikke-bærende gulve.

Bærende trægulv

Et bærende trægulv er sømmet fast på bjælker eller strøer, og gulvbrædderne er så tykke, at de sagtens kan bære vægten af møbler og af mennesker, der bevæger sig rundt på dem. Til denne kategori kan høre parketbrædder og brædde- eller plankegulve.

Et ikke-bærende trægulv lægges oftest som svømmende på et bærende undergulv, men kan også sømmes eller limes fast. Lamel- og klodsgulve, samt parketstave, er eksempler på ikke-bærende gulve.

 

Trægulve – forskellige typer

 

Der findes en række forskellige materialetyper til gulvlægning og et væld af træsorter, der egner sig til formålet. De mest brugte typer er:

 

Gulvbrædder

Massive træbrædder, der er høvlede og pløjede, og typisk bliver fremstillet af nåletræer som fyr og gran, samt i mindre omfang løvtræs-sorter som eg og merbau. Gulvbrædder kaldes ofte for planker.

Stavparket

Rektangulære enkeltstave, som for det meste er udført i massivt træ af traditionelle europæiske sorter som bøg, eg og ask. De fremstilles både med og uden fer og not og samles ved at blive presset mod hinanden.

Parketbrædder

Massive enkeltstave, der er samlet med en speciel svalehalesamling og forsynet med fer og not på alle fire sider. De samles på samme måde som stavparket og kan lægges som svømmende trægulv eller sættes fast med søm eller lim.

Parketruder

Består af enkeltstave, ofte af hårde træsorter, der er limet sammen i større enheder på fabrik. De bruges som regel til limede trægulve, men nogle typer kan også bruges til svømmende trægulve på et begrænset areal. Resultatet er meget smukt og da ruderne ofte leveres med lavt fugtindhold, er risikoen for revner meget begrænset.

Lamelparket

Består for det meste af en trelags-konstruktion med et bundlag af nåletræ, et spærrelag af en træbaseret plade som fx MDF, spånplade eller krydsfiner og et slidlag af træ, der kan bestå af et helt stykke finer eller opdelt som stavparket. Derfor kan lamelparket fås med forskelligt udseende.

Klodsegulv

Består af retvinklede træklodser fremstillet af eg, fyr, gran eller lærk, som limes på et fast undergulv med endestykket opad, så der opstår et smukt, særpræget mønster.

Photocredit: DDP / Unsplash.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *